Her kan du læse lidt om mig og min uddannelse.
I 2017 startede jeg i lære hos DHTU og har siden arbejdet sammen med de andre uddannede hestetandplejere.
Jeg har været på fire skoleforløb hos Academy Of Equine Dentistry i Idaho, USA. På skoleforløbet havde jeg både teori og praksis.
Derudover mødte jeg flere dygtige hestetandplejere og dyrlæger med speciale i tænder og så dem arbejde.
I 2019 blev jeg certificeret hos International Association of Equine Dentistry og blev samtidig færdig uddannet.
Jeg har praktiseret lige siden.
Jeg bor i Farsø, Vesthimmerland som ligger i Nordjylland tæt på grænsen til Midtjylland. Derfor kører jeg hovedsageligt ud her omkring, men kører gerne i det meste af Danmark.
Jeg er 24 år, bor sammen med min kæreste og hund. Vi har to heste.
Siden jeg var helt lille, har heste interesseret mig meget og jeg startede min kontakt med heste, da jeg var 6 år gammel. Jeg fik min egen pony da jeg var 12 år og har haft med heste at gøre lige siden.
Jeg er en rigtig dyreven og går meget op i, at hestene skal have det godt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at kunne hjælpe mange heste, med deres tænder og tandproblemer.
Jeg vil altid gøre mit bedste for, at dyr og mennesker føler sig tilpas i mit samvær.
DHTU er en foreningen for uddannede hestetandplejere.
Læs mere om Dansk HesteTandpleje Union på dhtu.dk